Pasning

Rodbedes Marsvin

Opdræt af Teddy , Ch-teddy , Røde & Kæledyr

© 2014 Rodbedes Opdræt v./ Peter Sørensen & Annette Nielsen - Design av Nadia Udstuen

 

 

Sådan passer du dit marsvin

 

Før du anskaffer et marsvin er der lidt at sætte sig ind i.

 

Et marsvin bør ikke gå alene. Man kan have flere hanner sammen eller flere hunner sammen. En han og en hun kan også gå sammen, men der vil jo uundgåeligt komme unger, og hvis man ikke skiller dem ad inden hunnen føder, vil de få flere kuld lige i træk, og det er bestemt ikke tilrådeligt for hunnen, evt. kan man lade hannen kasterere. Marsvin bør aldrig gå sammen med kaniner. Da disse dyr har meget forskellige behov til bla. foder. Kaninen kan også komme til at gøre skade på marsvinet ved spark.

 

To marsvin bør have en burstørrelse på min. 50*100 cm.

Der skal være drikkedunk og en madskål. Desuden er de glade for huler og rør, de kan putte og gemme sig i. I bunden kan man ligge spåner, spagnum, hampestrøelse mm. Buret bør jævnligt skiftes i bunden 1-3 gange om ugen afhængig af størrelse, underlag mm.

 

Marsvinets kost består af frisk hø, hvilket de altid bør have tilgang til. Høet bør dufte godt, dårligt hø kan tage livet af dit marsvin.

Derudover skal de have marsvine foder, foderet bør være tilsat c-vitamin, da marsvinet ikke selv kan producere det. Bemærk at især mange supermarkedsblandninger ikke er tilsat c-vitamin, eller mængden er for lille. Der bør min. være 500 mg/kg. Desuden er det bedst med en pille blanding, så marsvinet ikke kan sortere, og måske herved ikke for hvad det har brug for.

 

Marsvinet bør også tilbydes div. grønsager, b.la. gulerødder, rødbeder, selleri, peberfrugt, hvidkål og mange flere. Salat og agurk bør begrænses, da det stort set kun består af vand, men de elsker det, så de er gode som godbidder. Marsvin må ikke få kartofler, da de er giftige for dem.

Om sommeren kan meget af mad findes i naturen, bla. mælkebøtter og skvalderkål.

Man kan også give dem frugt, bare ikke for meget, da det er slik for dem. Æbler, appelsiner mfl. bør kun gives i begrænsede mængder, da de kan give læbesvamp.

Man bør jævnligt give sit marsvin friske grene, gerne fra frugttræer (ikke fra stenfrugter) De elsker at gnave, og det er rigtig godt for deres tænder.

Også grene fra bøg, birk, ahorn mm, kan man give, men grene fra hyld er giftige.

Marsvinet skal altid have adgang til frisk vand.

 

Hvis marsvinet skal gøres tamt, bør man håndtere det jævnligt. Det letteste er at bruge lækkert grønt, f.eks agurk, og du vil som regel rimelig hurtigt kunne få det til at spise af hånden. De færreste marsvin er tamme i buret, i naturen er de byttedyr, og det sidder som instinkt i dem, så ofte vil de løbe rundt i buret, når man vil tage dem op. Det bedste er at buret står så man kan komme til dem fra siden, og ikke ovenfra, forsøg at få en hånd under maven når de skal fanges. De fleste er rigtig glade for at komme op og blive nusset, og når de først vender sig til det, kan man mærke at når man først har fanget dem efter jagt i buret, overgiver de sig helt, og vil bare hygge.

 

Marsvinets klør bør klippes ca en gang om måneden, man kan bruge en alm. negleklipper, hvis man er nervøs for at gøre det, kan man som regel få hjælp af en opdrætter eller dyrlægen første gang.

 

Marsvin går drægtige i 68-72 dage. De bør dog ikke sættes sammen med en han før de er min. 5 måneder, og vejer min. 900g. Ungerne fødes færdige med øjne, og kan hurtigt efter fødslen nippe til maden, de dier dog hos deres mor i ca 3 uger. Ungerne kan tidligst flytte fra deres mor, når de er 4 uger, og vejer 300g, men derefter bør hanner og hunner skilles ad, da de bliver hurtigt kønsmodne.

 

Marsvin er et godt børnedyr, pasning bør dog altid overvåges af voksne.